fredag den 25. maj 2018

En reel debat om bibliotekernes positive dynamiske effekt






Kan de gode danske biblioteker med deres gratis internet, store bogreoler og enorme bladsamlinger være med til at holde arbejdsudbuddet nede?

Nej vel? Men spørgsmålet lyder i dag i Berlingske.

Sagen bliver diskuteret livligt på de sociale medier, efter at cheføkonom og vicedirektør i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen har udtalt, at biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse.

»Hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned,« som Mads Lundby Hansen sagde til Information onsdag.

Socialdemokraternes Peter Hummelgaard Thomsen kaldte udmeldingen for »gak-gak liberalisme for fuld udblæsning« og det er sgu lidt ærgerligt at en debat om hvordan man skal regne med dynamiske effekter i finansministeriets regnemodeller tager biblioteket som gidsel i sådan en debat form. Altså en debat om, hvad effekten af forskellige økonomiske tiltag er på andre områder, som startede hele denne debat i en artikel i Information 23. maj 2018 hvor overskriften lød "CEPOS mente at negative effekter af offentlig forbrug overses".

I artiklen bruger CEPOS en del andre eksempler som f.eks. "Skattefinansierede sygehuse kan også medvirke til, at beskæftigelsen bliver trukket ned. For når man finansierer sundhedsvæsenet over skatten, behøver den enkelte ikke længere at arbejde sig til en tilstrækkelig høj indkomst, så man kan betale for en privat sundhedsforsikring."Men i andre medier blev det f.eks. til Cepos: Biblioteker gør det attraktivt at være på kontanthjælp - Avisen.dk eller i dagens Berlingske »Bibliotekerne er blevet en hellig ko« og så er det jo pludselig blevet en debat om biblioteker.

Oven i købet med det fantastiske billede "hellig ko" selvom CEPOS cheføkonom Mads Lundby Hansen hårdnakket nægter at forholde sig til bibliotekernes rolle og effekt i forhold til at få flere i arbejde, men blot gentager at han "kun vil forholde sig til den økonomiske teorier", så siger han i samme moment "Man må konstatere, at bibliotekerne er blevet en hellig ko" ja så har han jo selv flyttet debatten til at handle om noget han ikke vil faktuelt forholde sig til. Men det giver en overskrift i et landsdækkende medie, og det er måske målet. Det kan så ærgre mig, at vi ikke kan få en reel debat om bibliotekernes effekt og om man også kan måle de positive dynamiske økonomiske effekter af dem, altså udover de kulturelle og menneskelig.

Men i en klikbar mediedebat, er mine forsøg på at nuancerer debatten fortrængt til en afslutning på en artikel med en catchy overskrift. Men den kan I jo selv læse i Berlingske

"Diskussionen om bibliotekernes rolle fylder selvfølgelig også noget hos dem, det hele handler om. Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmark Biblioteksforening, mener dog, at den økonomiske udmelding er helt ude af trit med virkeligheden.

»Vores undersøgelser viser, at det primært er de højtuddannede, der bruger bibliotekerne. Det er især de unge uden arbejde, der fravælger os, og det synes, vi er en achilleshæl,« siger Michel Steen-Hansen, der gerne vil have flere arbejdsløse til at kigge forbi.

»Det er vigtigt, at folk lærer at tage aktivt del i samfundet, og derfor vil vi gerne have flere lavtuddannede og arbejdsløse indenfor«.

Den udmelding forandrer dog intet for Mads Lundby Hansen, der gentager, at han kun vil forholde sig til den økonomiske teori. Når det kommer til praktikken, er han primært overrasket over reaktionerne på hans udmelding.

»Man må konstatere, at bibliotekerne er blevet en hellig ko. At vi er enige om, at biblioteker og kulturtilbud kun er gode ting, men at vi ikke tør diskutere, om der kan være negative sideeffekter. Jeg synes generelt, at det er farligt for et samfund at have hellige køer,« siger Mads Lundby Hansen."

Heldigvis er der også nogle som griber det kreativt an ude i miljøet, og pædagogisk forklarer hvorfor det nu er vi som samfund har valgt at have de der biblioteker, som f.eks. her:

Danmarks Biblioteksforening forsøger også målrettet at nuancere debatten  bl.a. har de i dag udsendt pressemeddelelse 

onsdag den 23. maj 2018

CEPOS regner kun med negative dynamiske effekter af kultur

Måske er det forudsigeligt, at CEPOS kun bruger negative eksempler på kultur i deres kritik af brugen af dynamiske effekter i den økonomiske politik. 
CEPOS hiver i hvert fald en hypotese ud af ærmet, som ikke har bund i undersøgelser eller andet, bortset fra egen ideologi. 

CEPOS: Gratis museer og biblioteker gør, at færre gider at arbejde
Sådan påstår CEPOS i artikel i Information 23. maj 2018 af Sebastian Gjerding, som skriver 
»Biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse, ud fra en hypotese at ”hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned,« siger Mads Lundby Hansen fra CEPOS

»Museer med gratis adgang er også et eksempel. Der får man mere ud af sin fritid, og derfor bliver det mere attraktivt ikke at være i beskæftigelse.”

Undersøgelser viser tværtimod, at biblioteket skaber mønsterbrydere som jo i den grad er en positiv dynamisk effekt på samfundsøkonomien. Eller at biblioteket hjælper flere med at gennemføre en uddannelse, men det passer nok ikke ind i CEPOS’ vinkel.

CEPOS nævner jo sjovt nok heller ikke, at man ikke skal regne topskattelettelser eller afgiftslettelser på luksusbiler ind i de økonomiske beregninger, som en positiv dynamisk effekt, selvom det er lidt som fugle på taget, mere end reelle positive effekter på samfundsøkonomien.

"Skattefinansierede sygehuse kan også medvirke til, at beskæftigelsen bliver trukket ned. For når man finansierer sundhedsvæsenet over skatten, behøver den enkelte ikke længere at arbejde sig til en tilstrækkelig høj indkomst, så man kan betale for en privat sundhedsforsikring. Og på samme måde gælder det for den offentlige ældrepleje: »Når der er skattefinansieret ældrepleje, så behøver du ikke arbejde så hårdt, at du skal spare op til privat ældrepleje, fordi det stilles gratis til rådighed af den offentlige sektor. Det vil også trække arbejdsudbuddet nedad,« siger Mads Lundby Hansen."
Sådan ser CEPOS’ regnestykke ud, og så er positionen jo ligesom trukket op.

I følge Enhedslistens Pelle Dragsted er det "Alt sammen er det eksempler på, at det offentlige forbrug kan trække beskæftigelsen ned.« Han har stået bag partiets kritiske rapport om Finansministeriets regnemaskine, og vil ikke afvise, at der også kan være negative adfærdseffekter af offentlige udgifter. Men at det skulle gælde på ældre-og sundhedsområdet, tror han ikke på.
»Jeg kan ikke se, hvor de skulle have belægget for det. Man kan forestille sig det rent abstrakt ideologisk.
Men ser man på lande som Norge, Danmark og Sverige, der har den her form for skattefinansieret velfærdssamfund, så har vi en ekstremt høj beskæftigelse samtidigt. Så jeg kan ikke se, at den sammenhæng skulle være der,« siger han.

At biblioteker og museer skulle betyde, at flere mennesker vælger at være på overførselsindkomst, tror han heller ikke på.

»Det er CEPOS' menneskesyn i en nøddeskal. Det er helt skørt at tænke på den måde. Det kunne også være, at det virkede omvendt, så det, at du blev kulturelt stimuleret, gav bedre mulighed for, at du kunne komme videre på arbejde. Det, der er problemet med mange af de her antagelser, er, at man ser et meget reduceret menneske, der mest er styret af økonomiske incitamenter,« siger han til Information som slutter artiklen med at skrive:

Værd at investere i velfærd?
"For Pelle Dragsted er der to veje ud af den nuværende situation. Enten skal Finansministeriet – som tidligere finansminister Mogens Lykketoft også foreslog i sidste uge – stoppe helt med at regne med dynamiske effekter af f.eks. skatter og afgifter, da regnestykket bliver for skævt. Eller også får man gjort det store arbejde, der handler om at samle dokumentation om effekterne af offentlige udgifter på alle de forskellige områder og få dem indført i model"

..........og så det politiske spørgsmål

"– Er det særligt venstreorienteret at reducere alting til et spørgsmål om, hvad der giver et økonomisk output. Hvad nu hvis en undersøgelse af biblioteker eller ældrepleje viser negative konsekvenser for arbejdsudbuddet?"
»Det er et relevant spørgsmål, for vi skal huske, at der er mange ting, der ikke kan betale sig, men som vi alligevel skal have. Selv hvis man anerkender, at en høj dagpengesats betyder, at folk vil være mindre tilbøjelige til at søge hvad som helst, så kan det godt være, at det er noget, vi ønsker, så folk ikke bliver nødt til at acceptere urimelige arbejdsvilkår. Diskussionen stopper ikke her, det handler bare om at få etableret en mere lige spillebane.«

Indledningen på denne blok er ændret 25. Maj kl 06.30, hvor en parallel til integrationsministerens påstande om at muslimer på job under ramadanen, gør vore liv usikre.

Informationssamfundet har ingen grænser #IFLAglobalvision

Globalt er der en række fælles tendenser som påvirker informationssamfundet og dermed borgernes mulighed for at deltage som aktive demokratisk medborgere.

I bibliotekerne har vi lobbyet for at få adgangen til information og evnen til at bruge den ind som et af FN’s 17 verdensmål, som et udgangspunkt for at skabe udvikling. Det er lykkedes og adgangen til information kom ind på linje med adgang til drikkevand, hvilket ikke mindst skyldes vores verdensorganisation IFLAs målrettede lobbyindsats med udgangspunkt i de udfordringer, informationssamfundet står over for, hvis alle skal have en mulighed for at deltage.

Derfor har vi I biblioteksektoren, besluttet at skabe en global vision for alle verdens biblioteker, og deres rolle i at sikre borgerne mulighed for at deltage i demokratiet - #IFLAglobalvision

I dag sætter Danmarks Biblioteksforening fokus på den proces, når vi på Dokk1 har inviteret til workshop.
Moderator Marie, der overhører en af grupperne, med Marie i spidsen.
Knud Schulz som er det danske med lems af IFLAs Governing Board fører pennen. 


Læs mere om IFLAs Global vision

onsdag den 16. maj 2018

Topchefer skal skifte hjørnekontoret ud med Twitter


Topcheferne skal komme ud fra deres hjørnekontorer og tage sociale medier til sig, skriver Infomedia i deres nyhedsbrev i dag. 

Et interessant budskab, som viser hvor vigtigt det er at alle er parate til at bruge nye medier. Vi kan jo også se eksempler på at vigtige globale problemstillinger blandt verdens topledere bliver løst (eller forstærket) via twitter.

I februar lancerede Infomedia en analyse af de 40 største danske CEOs og deres brands, og i den forbindelse kiggede vi også på, hvordan de klarer sig på sociale medier.

OG nej forfatteren bag biblioteksdebat.dk @saintmichels er ikke medtaget i analysen blandt de 40 største danske CEO, men....derfor kan analysen jo godt være interessant 

 ​Analysen viste, at kun få af de 40 er aktive på sociale medier. 

Amy McIlwain mener, at topchefer skal tage sociale medier til sig. Ikke kun for dem selv og virksomhedens skyld, men også for medarbejdere, stakeholders og kunder.

Topchefer en essentiel del af virksomhedens ansigt og brand udadtil, og ifølge forfatter og anerkendt social media ekspert i USA, Amy McIlwain, er de mest succesfulde topchefer dem, der kan se værdien i sociale medier for dem selv og deres virksomhed.
 


tirsdag den 15. maj 2018

Hvad vil vi med UNESCO i Danmark?

Det er et spørgsmål som UNESCO Danmark i dag stiller på en stor konference på Dansk Arkitektur Center, BLOX. Et ret centralt spørgsmål, for i Danmark har man valgt at bruge betragteligt færre midler end det øvrige norden på arbejder for samarbejde mellem nationer inden for uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

Det er rigtigt ærgerligt, for i en tid præget af store forskelle på hvordan vi i forskellige lande tolker sandt og falsk, ud fra vores kulturelle og politiske opfattelse er det i stigende omfang for en global organisation, der arbejder for kulturel forståelse. En FN organisation der arbejder for kvinders rettigheder og ligestilling, ytringsfrihed, kulturel mangfoldighed og lige adgang til information og uddannelse, alt sammen noget som er under presse mange steder i verden. 

Derfor er jeg også glad for at skulle deltage i at finde svaret på "Hvad vi vil med UNESCO i Danmark."
Læs også FN's kulturskabende styrker #UNESCO

Når UNESCO Danmarks protektor H.K.H., Prinsesse Marie, har åbnet dagen sætter vi fokus på de forskelle UNESCO kan gøre. Et fromt ønske kunne være at regeringen ofrede lige så stor opmærksomhed på UNESCO som kongehuset.

Jeg har derefter fået lov at være moderator på den første debat om "Danske kommuner og UNESCO som løftestang for bæredygtig udvikling lokalt – økonomisk, socialt og miljømæssigt". UNESCO handler nemlig også om vores alle sammen liv ude i kommunerne, og hvordan vi styrker det lokale samfund. Vi lægger op til paneldebat mellem
  • Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune – UNESCO Global Geopark Odsherred
  • Merete Due Paarup, kommunalbestyrelsesmedlem i Kolding kommune – UNESCO Creative City og UNESCO Verdensarv i Christiansfeld
  • Carsten Lund, vicekommunaldirektør i Sønderborg Kommune – UNESCO Learning City
  • Bo Manderup-Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem i Vordingborg kommune – UNESCO Biosfæreområde Møn
I dagens løb vil vi have to temadebatter mere med overskrifterne "UNESCO Globale netværk og lokal handling for skærpet kvalitet og relevans i uddannelse." og "Frihed, menneskerettigheder og kulturel mangfoldighed – hvordan kommer vi videre med et inkluderende medborgerskabsperspektiv?"

Hvorefter der lægges op til at diskutere hvilke prioriter og konkrete indsatser, der er de vigtigste i de kommende års UNESCO-arbejde i Danmark?
Læs også International udvikling er afhængig af kultur - en politisk erkendelse?
Det håber jeg bliver en god grobund for en nødvendig politisk diskussion af, hvordan man styrker Danmarks indsats på den globale scene, når det kommer til kultur, information og uddannelse, for her kunne vi have rigtig meget at berige resten af verden med, og måske endda lære noget selv!

Men det kræver at det bliver prioriteret af andre end Nationalkommisionen og kongehuset, for UNESCO er et globalt politisk samarbejde med formålet at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne. Det kræver at regering og folketing igen opprioriterer UNESCO arbejdet, for desværre har skiftende regeringer gennem de sidste år nedprioriteret netop denne indsats. 
 Den danske UNESCO-nationalkommission ved møde den 8. november 2016.

Fra venstre:
Jens Dalsgaard, Kristian Pihlkjær Nitschke, Mille Gabriel, Jørgen Sørensen, Michel Steen-Hansen, Ulrik Frost, Laust Joen Jakobsen, Bo Manderup-Jensen, Marie-Louise Bech Nosch, Trine Bendix Knudsen, Mogens Blicher Bjerregård, Irene Holse og Jesper Højberg.

onsdag den 9. maj 2018

Når biblioteket omvender en fundamentalist

Hvis du kun skal læse en ting i denne weekend, så læs Frederik Stjernfelts anmeldelse af Ahmed Akkari bog "Mod til at tvivle. En fortælling om eksil, humanisme og hvilken forskel et bibliotek kan gøre" eller endnu bedre læs bogen.

Som Stjernfelt skriver i sin anmeldelse i Weekendavisen "Der kan næppe skrives nogen mere rørende apologi for de danske folkebiblioteker end Ahmed Akkaris nye bog, Mod til at tvivle"

"Akkari blev kendt som talsmand for den radikale gruppe af imamer, som det i løbet af efteråret 2005 lykkedes at orkestrere Muhammedkrisen. Den historie fortalte han for nogle år siden i bogen Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen om Danmark , der i flere dimensioner var en fantastisk bog: Den gav for første gang indblik i de interne spændinger i imamgruppen, den afslørede gruppens skjulte kontakter til Hamas og Hizbollah, og den åbnede debatten om problemerne i de muslimske skoler i Danmark. Den nye bog lægger vægten på Akkaris personlige udvikling væk fra islamismen fra 2006 og til nu. Den bringer ikke den første bogs eksplosive afsløringer, men beskriver etaper, skred, kvaler og problemer i hans personlige omvendelseshistorie mere detaljeret.


Efter at krisen ebbede ud i 2006, fandt den dengang 28-årige Akkari sig forladt af sine gamle kampfæller – og var samtidig pludselig en berygtet person i dansk offentlighed. Hans reaktion blev at bruge sin skolelæreruddannelse til at søge job i en lille grønlandsk bygd. Og hvad skulle han give sig til i de lange vintre – andet end at gå på jagt i det lille bibliotek i den gamle gymnastiksal? Her begynder han med de krimier og tegneserier, der optog ham, før han blev forført ind i islamismen i moskeen i Aalborg – Alistair MacLean, Robert Ludlum, Asterix, Tintin. Men snart fører nysgerrigheden ham i retning af klassikere i den vestlige filosofi og litteratur. Jostein Gaarders Sofies verden åbner filosofihistorien for ham, og han kan nu strø om sig med citater fra Spinoza, Hume, Kierkegaard, Wittgenstein, Camus, Popper og så videre. Det går efterhånden op for ham, at det åbne samfund, hvor en konstant kritisk diskussion foregår, er et bedre sted at leve end det koraniske idealsamfund, han havde forestillet sig som islamist. Shakespeare giver ham indsigt i, at livet kan rumme tragedier, som intet idealsamfund eller nogen hellig bog kan forhindre. Til sidst overtaler han sig selv til også at tage Salman Rushdies De sataniske vers ned fra hylden, blot for at opdage, at den er en sammensat bog fuld af skrøner – langt fra den antimuslimske hetz, han var blevet indoktrineret til at hade uden at kende den. Man kommer til at tænke på Ayaan Hirsi Alis fantastiske bog Nomaden om hendes ungdom i Østafrika – her var det et gammelt bibliotek fra den britiske kolonitid, der fik de islamistiske skæl til at falde fra øjnene."

Det får ham så Stjernfelt til at konkludere følgende:

"Man kan jo spørge sig selv, hvad det lille bibliotek i Narsaq mon har kostet i anskaffelse – målt imod hvad vi ellers må bruge på antiradikalisering, nødvendig PET-overvågning og uendelige integrationskampagner. Ikke at Akkaris omvendelse til oplysning, demokrati og ytringsfrihed uden videre kan generaliseres; vi kan næppe fragte samtlige unge jihadister fra ghettoerne til udsteder på Grønland og forvente lignende omvendelseshistorier. Men historien viser alligevel, hvor værdifuldt det er, at et moderne demokrati besidder ikke bare et begreb om dannelse, men også at denne dannelse inkarneres i institutioner som netop skole- og folkebiblioteker. Og at de »vestlige klassikere« ikke kun består af undertrykkende og imperialistiske døde hvide mænd, sådan som vi så ofte får tudet ørerne fulde med af folk, der ved lige så lidt om traditionen som Akkari før Grønland."

Og Stjernfelt slutter sin anmeldelse med et lille hip til både kulturminister, kommunalpolitikere og alle os som arbejder med biblioteker


"Det er ikke sikkert, at dannelsens institutioner er det første, der skal disruptes."

Men læs selv hele anmeldelsen i Weekendavisen og lån eller køb bogen og oplev hvad der skal til for at omvende en fundamentalist. Også et godt råd til alle de politikere som lige nu sidder og forhandler den såkaldte ghettoplan, som er helt kulturløs - se mere om det "Bibliotekerne er en vigtig men overset spiller i regeringens ghettoplan"



tirsdag den 8. maj 2018

Styrk folkebibliotekernes rolle i fremtidens Norden

I anledning af The Nordic Cultural Political Summit, som afholdes i Malmö den 8. og 9. maj 2018, med deltagelse af stort set alle kulturministre fra Norden har formændene for de nordiske nationale biblioteksforeninger lavet et fælles oplæg om det moderne biblioteks betydning for videnssamfundet og demokratiet. 


Styrk folkebibliotekernes rolle i fremtidens Norden


Folkebibliotekerne er et af fundamenterne i et stabilt og velfungerende demokrati. Når kulturpolitikere fra hele verden samles i Malmø den 8. og 9. maj 2018 med de nordiske kulturministre i spidsen, vil vi opfordre til at folkebibliotekernes unikke rolle som del af demokratiets infrastruktur og centrum for lokal kultur får den centrale rolle i diskussionerne, som de fortjener. Fra de nordiske biblioteksforeninger vil vi derfor fremhæve tre områder, hvor bibliotekernes forandrings- og udviklingskraft kan bidrage til at åbne, forny og skabe bæredygtige samfund.

  • Biblioteket kan løfte og understrege dets rolle som demokratisk arena med fri adgang til information, kilde- og søgekritik samt vejledning af uddannede bibliotekarer
  • Biblioteket er en ressource når det gælder digitale færdigheder og udvikling. Digital mestring handler om at gøre mennesker kompetente i en digital verden – ikke mindst inden for kildekritik og med hensyn til at beskytte sig mod kommerciel anvendelse af persondata. En velafbalanceret ophavsret er desuden væsentlig både i forhold til deltagelse og kunstnerisk skaben
  • Biblioteksrummet er et åbent rum, hvor alle kan mødes og deltage. Læsning er en livsvigtig færdighed i forhold til sprogudvikling, deltagelse og integration
Arbejdslivet forandres hurtigt og robotisering og digitalisering forandrer forudsætningerne for og kravene på arbejdsmarkedet. Et forandret arbejdsliv betyder, at mennesker har brug for videreuddannelse hele livet. Mennesker må derfor rustes med viden og værktøjer til et langt arbejdsliv. Folkebibliotekerne spiller allerede i dag en vigtig rolle med hensyn til livslang læring, en rolle som kan videreudvikles og uddybes.

Folkebibliotekernes rolle som lokalt mødested kan ikke overvurderes. Der findes folkebiblioteker i stort set alle kommuner i de nordiske lande. På bibliotekerne er alle velkomne og der stilles ingen krav til de besøgende. Da opdelingen af befolkningen, både socialt og etnisk, er voksende i samtlige nordiske lande bliver biblioteket et stadigt vigtigere samlingssted.

Folkebiblioteker fremme inkludering og deltagelse og bidrager til demokratisk forståelse. For fremadrettet fortsat at gøre dette på en effektiv måde har vi brug for biblioteker og biblioteksrum som muliggør mange typer af aktiviteter og stimulerer lokalt engagement og medskabelse.

Verden rykker hele tiden tættere på os, det har vi ikke mindst set i de seneste års flygtningekrise. Folkebibliotekerne er for mange asylsøgere et vigtigt sted til at lære sig et nyt sprog, træffe mennesker og søge samfundsinformation. Bibliotekerne åbner døre i det nye samfund.

De nordiske folkebiblioteker har meget gode forudsætninger for at bidrage på disse områder, ikke mindst på grund af deres høje troværdighedsstatus og lokale forankring. Men skal folkebibliotekerne kunne påtage sig en endnu større rolle i en mere kompleks og digitaliseret fremtid må bibliotekerne også have de rette forudsætninger. Det kan være alt fra en velafbalanceret og retfærdig ophavsret til muligheden for at ansætte mennesker med relevant uddannelse. Ligesom det kræver beslutningstagere, der ser folkebibliotekernes muligheder og giver dem de rette rammer.

Vi er stærke demokratier baseret på åbenhed og mulighed for vore borgere til at danne sig deres egne meninger og frit søge efter facts. For at de nordiske lande fremover skal kunne udvikle de rettigheder, som vi alt for ofte tager for givet, er der brug for et sted som tilbyder fri adgang til information, mulighed for at tage aktivt del i den demokratiske proces og en ekspertise, der kan hjælpe med at finde den korrekt viden.

Norden som region er på mange måder unik. I de internationale pressefriheds og -retsindekser som udgives hvert år havner de nordiske lande ofte i top. Med stærke folkebiblioteker i vore nordiske lande kan vi fortsat udvikle dem som demokratiske arenaer.

Af
Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening
Calle Nathanson, formand for Svensk Biblioteksforening
Mariann Schjeide, formand for den Norske Biblioteksforening
Silvia Modig, formand for den Finske Biblioteksforening
Karolina Zilliacus, formand for den Svenske Biblioteksforening i Finland
Kristjana Mjöll Jónsdóttir Hjörvar, formand for Islandsk Biblioteksforening






ENGLISH


Strengthen the role of public libraries in the Nordic countries

Public libraries are one of the foundations for a stable and well-functioning democracy. When decision-makers in the field of culture from all over the Nordic countries now gather in Malmö, with the Nordic cultural ministers at the forefront, we want to emphasize the unique role of the public libraries as an infrastructure for democracy and as a local cultural center, and hope that libraries will feature in the important discussions. From the Nordic library associations we want to highlight three areas where the inherent strength of libraries can contribute to open, innovative and sustainable societies.

• Emphasize the role of libraries as a democratic arena with free access to information, source criticism and guidance by trained librarians.

• Libraries are a resource in terms of digital skills and development. A well-balanced copyright is important for both participation and artistic creation.

• The library room is an open space where everyone can meet and participate. Reading is a vital resource for language development, participation and integration.

Working life is changing rapidly, and robotization and digitization change the conditions and demands of the labor market. A changing work life means that people will need to continue their education during their working lives. People must therefore be equipped with knowledge and tools in a long working life.  The public libraries already have an important role for lifelong learning today, but it could be further developed and deepened.

The role of public libraries as a local meeting place cannot be overestimated. There is a public library in almost every municipality in the Nordic countries. The library welcomes everyone and there is no requirement for visitors. As segregation increases in all Nordic countries, this arena is becoming increasingly important. Public libraries promote inclusion, participation and contribute to sustainable societies. To do this in a successful way, libraries and library rooms need to be able to facilitate many types of activities and stimulate local involvement and co-creation.

The world is growing closer to us all the time, which the refugee crisis in recent years has shown. To many asylum seekers, public libraries are an important place to learn a new language, meet people and seek civic information. The libraries quite literally opens up doors into the new society.

The Nordic public libraries have very good opportunities to contribute in these areas, not least because of their high level of trust and local affiliation. But if the public libraries should play a greater role in a more complex and digitized future, the libraries must also have the right prerequisites. It may range from a balanced and fair copyright to the ability to hire staff with adequate education. It also requires decision makers who see the possibilities of the public libraries and give them the right mission.

We are strong democracies based on openness, that allow citizens to shape their own opinions and freely seek facts. In order for the Nordic countries to develop the rights that we all often take for granted, we need a place that offers free access to information, the opportunity to actively participate in the democratic process and an expertise in support of finding the right. The Nordic region is unique in many ways. In the international press freedom and rights index published every year, the Nordic countries often end up in the top. With strengthened public libraries in our Nordic countries we can still develop them as a democratic arena.

torsdag den 26. april 2018

Hvem sidder der bag skærmen og skader det dit barn?


Unges brug af teknologier relaterer sig til en myriade af forskellige praksisser, processer og paradokser i deres hverdagsliv. Men det er en forsimplet forestilling, når vi taler om afhængighed som en kobling til manglende kontrol og sygelig adfærd. Forestillingen om afhængighed risikerer faktisk at gøre mere skade end gavn, fordi den sygeliggør noget, der er helt normalt og aldeles menneskeligt – ønsket om at finde sig selv i det sociale.


Løsningen er ikke bare at slukke eller forbyde brug af "skærme"

Vi løser det gennem dialog – og allerhelst i samarbejde med de andre børn, unge og forældre, for det er i fællesskabet, at normerne dannes, skriver Stine Liv Johansen Lektor, Børnesagkyndigt medlem af Medierådet for Børn og Unge & Anne Mette Thorhauge lektor, ph.d., Københavns Universitet. Formand for Medierådet for Børn og Unge.

Vi skal stoppe med at omtale børn og unges skærmbrug som noget, der først og fremmest skal begrænses og kontrolleres. Det reducerer vores egne handlemuligheder til et spørgsmål om at udstede forbud i stedet for at forholde os til de konkrete problemer, som de ser ud i børnenes og de unges perspektiv.

Men læs selv deres nuancerede indlæg til debatten her





onsdag den 11. april 2018

Fremtidens rammer om landets mest besøgte kulturinstitution til diskussion #DBtopmøde


I disse dage finder en af de store kulturpolitiske begivenheder sted i Herning, når omkring 500 kulturpolitikere og kulturfolk har sat hinanden stævne.


Hvilken rolle spiller kulturen og bibliotekerne for udviklingen af fremtidens samfund, for det enkelte menneske, for den demokratiske deltagelse og for folkestyrets udvikling?

Dette og andre emner kommer under grundig behandling, når kulturministeren og folketingsmedlemmer sammen med en hel masse af de kommunale kulturpolitikere, bibliotekschefer og andre fra kulturverdenen mødes til det Bibliotekspolitiske Topmøde 2018 i MCH Herning Kongrescenter.
Se  Program og praktiske oplysninger

En lang række politikere og fagfolk vil i løbet af Topmødet tage biblioteksloven under kærlig behandling, ligesom kulturminister Mette Bock (I) på Topmødet giver sit syn på sagen, herunder det serviceeftersyn af bibliotekerne, som ministeren sidste år annoncerede.

For to år siden tog Danmarks Biblioteksforening for alvor fat i debatten om hvorvidt biblioteksloven er tidssvarende. Dette års topmøde vil over to dage belyse og diskutere bibliotekernes udfordringer den kommende tid – som måske fører en revision af loven med sig.
Jeg har skrevet en artikel om emnet i tidsskriftet Danmarks Biblioteker,
som udkommer i dag og kan læses her


Danmarks Biblioteksforenings formand, kulturudvalgsformand i Aarhus Steen Bording Andersen (A) siger i dag i pressemeddelelse, at han ser frem til debatten på topmødet: ”Jeg ved at bibliotekerne overalt dagligt på alle mulige kreative og konstruktive måder forsøger at nå endnu bredere ud - også til grupper som normalt ikke bruger biblioteket.

Ambition er at nå endnu bredere ud og det tror jeg kræver en revideret bibliotekslov. En lov som sætter mennesker og ikke materialer i centrum. En ny lov skal have et bredt sigte men også vise retning. En retning som peger på litteratur og læselyst og på involvering, deltagelse og demokrati. Biblioteket skal være stedet for den nysgerrige og engagerede borgere.”

Steen Bording Andersen genopstiller i øvrigt som formand for Danmarks Biblioteksforening, på Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 12. og 13. april, hvor der vælges formand og næstformænd for foreningens næste 4 år. En valghandling som altid finder sted, når der har været kommunevalg, det er nemlig ude i kommunerne man skaber fremtidens biblioteker. 



Kan BIBLIOTEKSLOVEN rumme det moderne bibliotek? Kan DET MODERNE BIBLIOTEK rummes i biblioteksloven?

Om tiden er inde til at skabe en ny bibliotekslov er et politisk spørgsmål. Vi kan blot konstatere, at siden den nuværende lov blev vedtaget i år 2000, er der sket store forandringer i folks medievaner ligesom tilgang til viden og oplysning er forandret af internettet, digitaliseringen, globaliseringen og sociale netværk. En konsekvens af alle disse forandringer er desuden, at de politiske og kommunikative udfordringer også er væsentligt forandrede sammenlignet med dengang folkeoplysningens fædre skabte de første folkebiblioteker – ligesom de er i dag. Sådan skriver jeg i en artikel i tidsskriftet som Danmarks Biblioteker, som udkommer i dag.
Menneskers brug af biblioteker skifter karakter. Der er fald i udlånet af de fysiske bøger, selvom det for tiden opvejes af vækst i digitale udlån. Halvdelen af de 38 mio. besøgende borgere, der bruger biblioteket, kommer ikke for at låne bøger – men efter alt muligt andet, som skaber deltagende borgere.

Litteraturen er stadig kernen i biblioteket og vil også være det i fremtiden, men formidlingen bliver stadig mere central, og aktiviteter af mange slags – oplysende og kulturelle og meget andet – vil også fremover trække folk til biblioteket som vores fælles hus. En udvikling, der understreger biblioteket som DET moderne mødested.

Bibliotekerne blev sat i verden for at understøtte læsefærdighed og styrke det demokratiske samfund. Det lever de til fulde op til i dag ved til stadighed at finde nye veje til at styrke borgernes kulturelle indsigt og dannelse, viden og uddannelsesniveau. Borgernes og samfundets behov ændres konstant; bibliotekerne er faktisk ret gode til at følge op, og det får naturligt nogle til at spørge, om det hele kan rummes i loven.

Er bibliotekslovens formålsparagraf tilstrækkelig rummelig, når den kun taler om de materialer, bibliotekerne skal stille til rådighed? Rummer formålsparagraffen de transformationsprocesser, der er sket i borgernes anvendelse af medierne og dermed af bibliotekerne? Rummer den det moderne folkebiblioteks forskellige aspekter?

Mere vægt på viden – mindre vægt på format
Formålet er ret aktuelt, men er redskaberne dækkende for det, vi som samfund vil med biblioteket i dag?

Det vigtige er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som det hedder i bibliotekslovens formålsparagraf. For at løse opgaven fremtidssikret er der behov for at sætte læsning og viden i centrum og nedtone betydningen af det fysiske format.

Bibliotekernes digitale universer er under hastig udvikling, og det skal også i fremtiden være muligt at låne bøger, musik og film digitalt. Bibliotekerne har en stor opgave foran sig med at udvikle de digitale løsninger. Den digitale udvikling kan ikke stå alene. Det fysiske møde med andre mennesker, med bibliotekaren eller med læsesalens rum for fordybelse hænger tæt sammen med det at tilegne sig viden. Viden og dannelse udvikles lige så meget i samtaler mellem mennesker som i bøgerne alene. Derfor skal bibliotekerne lægge rum til debatter, til forfatterforedrag, til studerende, til pensionister – og til samtalerne mellem dem.

Det moderne menneske læser og tilegner sig viden på mange måder, og det er bibliotekets opgave at få flere til at tage del i det og i samtalen i samfundet.

Derfor er jeg spændt på det serviceeftersyn, som kulturminister Mette Bock (LA) har annonceret i år og som er et vigtigt tema på årets Bibliotekspolitiske Topmøde, som finder sted i disse dage i Herning. 

fredag den 6. april 2018

Hvad skal vi med Public Service, når vi har facebook? Eller med folkeoplysning når vi har Google?



Public Service er det moderne mediesamfunds forudsætning for at det enkelte menneske har mulighed for at blive en oplyst og myndig medborger. Altså den tanke, som også var ideen bag folkeoplysningen, da demokratiets fædre i Danmark skabte det folkestyre, som de fleste af os synes er den bedste styreform.

Ideen om at det enkelte menneske skal have adgang til information og mulighed for at lære at bruge og gennemskue sammenhænge, sådan at man kan være med til at vælge politikere og have indsigt i samfundet, eller selv at deltage aktivt og måske selv blive valgt. Altså at give Folket mulighed for at Styre - og der er adgangen til information og evnen til at kunne bruge den afgørende.

Derfor har vi som samfund valgt at skabe folkehøjskoler, folkeskoler og folkebiblioteker for at give mennesker mulighed for at lære, være oplyste og kunne deltage i samfunds- og arbejdsliv. Den sammen tanke ligger i det gode danske begreb Public Service; at man som borger skal sikres mulighed for at kunne få fri og lige adgang til oplysning, kultur og nyheder. Derfor har man valgt at samfundet støtter produktion og distribution af forskellige medietyper, og også opbygget statslige medier som DR for at sikre en pluralistisk tilgang til oplysning.


I sidste uge kom der en stor rapport fra EU kommissionen om nødvendigheden af en fælles indsats mod fake news, da det er en voldsom trussel mod demokratiet, hvis vi mister tilliden til nyheder generelt. Rapporten anbefaler derfor at "forbedre mediekendskabet som et modtræk til misinformation, at udvikle værktøjer til at styrke brugerne og journalisterne i kampen mod misinformation og at sikre mangfoldige og bæredygtige nyhedsmedier."
The report is now available. Se mere om bibliotekernes indsat www.spotfakenews.dk 

Denne rapport har Regeringen tilsyneladende ikke læst inden de kom med deres medieudspil den 4. april 2018. En konsekvens af udspillet er nemlig en massiv nedskæring af støtten til de traditionelle Public Service medier, både de private og de statslige.


Det har Politikens Chefredaktør i dag en voldsom kritik af på forsiden af sin avis. Her skriver han bl.a. 
Helt overordnet savner det visdom at skære et stort trecifret millionbeløb på danskproduceret medieindhold på et tidspunkt, hvor internationale tech-giganter som Facebook og Google støvsuger det danske mediemarked for de annonceindtægter, der medvirker til at finansiere det journalistiske indhold. Tech-selskaberne er samtidig i fuld gang med at undergrave selve grundlaget for nationalstaten ved konsekvent at nægte at betale skat i de lande, hvor de opererer.
Men regeringen har valgt at holde sig for øjne og ører i forhold til den uden sammenligning største udfordring. Selv om Mette Bock under præsentationen betonede, at der er tale om en nyt medieudspil til nye medietider. Øh, nej...
Og kære kulturminister: hvordan hænger det sammen, at regeringen med den ene hånd vil skære massivt i støtten til medierne, når samme regering med den anden hånd netop har indgået et forsvarsforlig, hvor fjendebilledet var russisk cybertrussel og de misinformationskampagner, der har torpederet demokratiske valg og efterladt vidensbegrebet sønderskudt?
Det bedste værn mod internettroldenes samfundsskadelige virksomhed er netop oplysning baseret på publicistiske principper og transparente metoder. Derfor burde regeringen se det som sin fornemste opgave at styrke – ikke svække – mediernes muligheder for at levere det indhold, der kan kvalificere den demokratiske samtale, så alle borgere kan træffe beslutninger på baggrund af et oplyst valg.
Danske medier – både de private og statslige – vil selvfølgelig også fremover levere indhold af høj kvalitet, men regeringen har ikke gjort det nemmere.Men det kan du jo selv læse her hvis du altså har købt abonnement til Politiken 
Public service er mere end blot at stille til rådighed
Vi skal selvfølgelig huske at det blot er et mediepolitisk udspil, så man kan håbe at der er liberale kræfter som tænker på nødvendigheden af myndige og oplyste borgere som forudsætning for folkestyret. Og her rækker en ny privat tv-kanal, der skal sende kulturindhold og folkeoplysning, som foreslået af regeringen ikke. De foreslår nemlig at man sender en sådan kanal i udbud med offentligt tilskud og reklameindtægter, og selvom ideen kan lyse som en styrkelse af folkeoplysning og kultur, kan jeg frygte at det bliver et isoleret medie for de udvalgte få, og i Public Service-tanken ligger jo netop også at man skal blande det smalle, med det brede.
At få X-factor ind i nyhederne, så man rammer dem der ellers ikke selv opsøger de oplysninger de ikke ved de har brug for. 

Alt det som tech-giganternes algoritmer ikke viser dig, når de hjælper dig med at få mere af det du tidligere har interesseret dig for eller som andre har betalt for at du skal se. 

Public service og folkeoplysning er mere end bare at gøre viden tilgængelig. Det handler også om at hjælpe mennesker med at være i stand til at blive kusk for egen tilværelse og kunne deltage i samfund og demokrati. Det man også kunne kalde dannelse.

Netop noget af det man i bibliotekerne arbejder rigtig meget med. Bibliotekernes opgave er at indkøbe bøger og stille dem op på reolen (eller e-bøger på eReolen).  Men opgaven er mere kompleks, da det også handler om at udvælge hvilke og hvor mange bøger der skal være tilgængelige, ud fra hvad der er væsentligt, aktuelt og relevant. Altså en kuratering, som også foretages af medierne, når det kommer til nyheder. 

Men opgaven er ikke løst ved at bogen står på hylden, for litteratur er jo først rigtig relevant når den læses. Så her kommer formidlingen ind som en stadig vigtigere element, og som der ofres rigtig mange personaleressourcer på. 

For når biblioteket har stillet bestselleren op på reolen et sted og klassikeren og den smalle lyrik et andet sted, så fører det ikke automatisk til, at der sker lige så mange udlån af digte som krimier. 


Det er så her man arbejder med et udvidet public service-begreb, nemlig at få folket til at blive interesseret i andet end det, de kom efter. At komme efter bestselleren og gå ud ad døren med den og en klassiker. På samme måde som supermarkeder har varer på tilbud, for at lokke os ind og så købe meget mere.


I bibliotekerne handler det bare ikke om at sælge, men at friste folk til at ville vide mere. Det som er grundlaget for vores videnssamfund og som er forudsætningen for demokratiet. I teorien arbejder vi med det som SERENDIPITET. Serendipitet er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys.

Det bør også være en væsentlig opgave for public service-medierne i Danmark, hvis ikke nyhedsstrømmen skal styres af Facebooks algoritmer, russiske fake news trolls og de der vil betale mest. Det er derfor DR sender bagedyst og X-faktor, for man kan nemlig måle, at mange flere ser nyhedsudsendelser når de ligger i forlængelse eller mellem noget af de vi I kultureliten elsker at kritisere DR for.

Derfor skal vi passe på med at tro, at public service blot handler om at nyheder er tilgængelige eller at bøgerne står på reolen. Det handler om meget mere, nemlig at få folk til at åbne og interesserer sig for andet end det der ligger lige for. Det handler om at folk tager del i folkestyret. 


tirsdag den 20. marts 2018

Hvad litteraturen kan og hvordan flere tager del


I dag slår det samarbejdende biblioteksvæsen endnu et slag for hvordan vi samme får flere til at læse og tage del i fællesskabet.

For første gang nogensinde afholdes fælles generalforsamling for Biblo, Litteratursiden, og eReolen. Egentlig helt naturligt at tre af de store internetbaserede formidlingstjenester går sammen og skaber et fælles fokus på læsning og hvordan vi får endnu flere til at læse.

Siden Tænketanken Fremtidens Biblioteker i år fremlagde deres store læseundersøgelse, som viste at Piger læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere, har har man haft fokus på hvordan man ændre det billede.  En overskrift som har fyldt meget er at det er fordi de sociale medier stjæler de unges tid. Derfor er det også et naturligt udgangspunkt for samarbejdet mellem bibliotekernes forskellige net tilbud, at forholde sig til hvordan man skaber en anderledes inspiration. 

Vi starter med debat som perspektiveres af  oplæg fra professor Peter Simonsen, som I kan se fortælle om hvad litteraturen kan på videoen herover. Skønlitteraturen kan gøre os klogere på den tid og det samfund, vi lever i! Det mener professor i europæisk litteratur ved SDU Peter Simonsen, har bl.a. lavet et stort forskningsprojekt om emnet. Han har de seneste år beskæftiget sig med sammenhængen mellem sygdom og litteratur, eller rettere, hvordan litteraturen kan være med til at holdes os raske og f.eks. hjælpe demente. Læs mere

Han får følgeskab af forfatteren Lene Dybdahl, som blev opdagen på facebook og i dag er en etableret dansk fantasyforfatter. Lene Dybdahl blev opdaget af forlaget Tellerup, da hun deltog i en skrivekonkurrence på Facebook. Forlaget bad hende sende et manuskript ind. Et par måneder senere blev hun ringet op af Louise Tellerup (Lene Dybdahls redaktør, red.), som fortalte, at forlaget gerne ville udgive hele 'Nøglens Vogtere-serien', selvom Lene på det tidspunkt kun havde skrevet 'Den Gyldne Nøgle'. Ungdomsbøger er meget populære blandt både drenge og piger, og oversættelsesrettighederne til Nøglens Vogtere-serien er solgt til tre lande. Hun er også meget aktiv som mentor og igangsætter for andre der gerne vil skrive. 

Deres oplæg danner baggrund for debat om hvordan bibliotekerne formidler, frister og får flere med når vi formidler litteraturen på nettet.


Kl. 10: Fælles fagligt program (konferencier: Michel Steen-Hansen, DB)Prof. Peter Simonsen (SDU):
  • Hvad kan litteraturen bruges til? Samfund og sundhed i den nye litteratur
  • Anvendelsesorienteret litteraturlæsning: Samfund og sundhed
  • Litteraturen i brug: sociale og sundhedsmæssige perspektiver
Forfatter Lene Dybdahl:
  • Hvilke overvejelser gør man sig, når man som forfatter skriver til børn og unge?
  • Hvordan ser bibliotekernes nettjenester ud med forfatterøjne?

Panel- og saldebat. I panelet sidder Jakob Heide (eReolen), Peter Høybye (Biblo), Lise Vandborg (Litteratursiden) samt en Lotte Hviid (Tænketanken Fremtidens Biblioteker)