mandag den 8. oktober 2012

E-bogsmodeller i Norden


I denne uge mødes de nordiske bibliotekesforeninger i Stockholm. Vi har temasat e-bøgen og de forskellige forretningsmodeller der findes i de nordiske lande, for at giver borgerne adgang til e-bøger. Vi håber gensidigt at inspirerer hinanden til at skabe endnu bedre mulighed for at bibliotekerne kan skabe vidensVÆKST.


I Danmarks har vi tradition for at finde konstruktive forhandlingsløsninger mellem bibliotekerne og leverandører uanset om det handler om fysiske eller digitale materialer. Således har vi f.eks. siden 1. november sidste år haft en af de mest velfungerende e-bogsmodeller i verden, hvor bibliotekerne via eReolen.dk giver borgerne adgang til et væld af ebøger.

Den model er netop nu til forhandling mellem forlagene og bibliotekerne, og vi håber at man når frem til en løsning inden forsøgsordningen udløber 1. November.

Fra Danmarks Biblioteksforening vil vi på det fællesnordiske møde fremhæve netop denne løsning og har bedt repræsentanter fra Reolen.dk om at dele erfaringerne med de øvrige nordiske lande.

Vi tror nemlig på at dialog og udveksling af information gør os alle klogere, så vi glæder os til at dele vores erfaringer og høre om hvordan det står til i de øvrige nordiske lande. Og hvem ved, måske ender det med at vi i de nordiske biblioteksforeninger kan gøre fælles front.


I næste nummer af tidsskriftet Danmarks Biblioteker kan du læse mere om e-bogsproblematiken og specielt en artikel om de Norske og Svenske udfordringer på e-bogsfronten.

Du kan smugkigge her: 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar